Typer af lokalnet: Ethernet og tokenring

De overordnede typer af Lokal Area Network typer er Ethernet og Token Ring. De har hver begge deres fordele og ulemper. Ethernet har den store fordel, at det idag kan køre med 100Mbit/sek til en pris der kan være attraktiv også til hjemmebrug. Det er derudover også relativt billigt og nemt at realisere derhjemme, 10Mbit/sek som 100Mbit/sek. Token Ring er opbygget på en lidt anden måde. Opbygningen giver denne nettype den fordel, at konflikter er elimineret. En ulempe kan imidlertid være den begrænsede overførselshastighed i forhold til 10Mbit/sek Ethernet. Det skal her nævnes, at et Ethernet dog godt kan komme til at køre pålideligt.


ETHERNET

Ethernet, som er det udbredte til privat brug, anvender det som hedder bus- topologi. Til hjemmebrug vil to maskiner, sat op efter denne metode, være forbundet med f.eks RG 58 coax kabel. Begge ender har et BNC T-stykke med en terminator (modstand til impedanstilpasning på 50 ohm). Ethernet blev i sin tid opfundet af det amerikanske firma Xerox og i slutningen af 70'erne finpudset og specifiseret af DEC og Intel. Samarbejdet kaldes ofte D.I.X. (Dec,Intel,Xerox).

Den maksimale kabellængde mellem to Ethernet-maskiner er 500 meter for et tykt coax kabel og 185 meter for et tyndt, hvilket er lig ét segment, hvorefter der må sættes regeneratorer (repeatere) ind som signalbuffere. Almindeligvis må der dog højest anvendes 2 stk repeatere som så begrænser den absolut max afstand mellem to Ethernet-maskiner til 1.5 Km. Det kan her nævnes at Ethernet anvender basisbånd som transmissionsform (datasignalets frekvens ligner det transmitterede signals frekvens) og CSMA/CD (Carrier Sense Multiple Access with Collision Detektion) som accesmetode. Den mest anvendte overførselshastighed er til hjemmebrug (BBS og lign.) 10 Mbit/sek. Det vil typisk blive overført med et koakskabel. Til mere krævende formål (måske også privat BBS) kan man anvende 100 Mbit/sek overført med twisted pair-kabel og RJ 45 som forbindelsesled. Det kan være den eneste synlige forskel mellem 10 Mbit- og 100Mbit-netkort/adaptere.


TOKEN RING

Token Ring, som blev opfundet af IBM, benytter ringnet som topologi og token passing som accesmetode. Igen, til hjemmebrug vil f.eks. 3 maskiner tilsyneladende være sat op i stjerneformation gennem en Multi Station Unit (MAU enhed). Logisk set er de 3 maskiner sat op i en ring. Data fra én maskine bliver sendt ensrettet videre til den næste maskine som udover at retransmittere også undersøger datastrømmen for fejl. Denne datastrøm vil gå fra maskine til maskine indtil den modtagne maskine fjerner den cirkulerende datastrøm fra nettet. Set udefra kan man genkende et Token Ring-net på bla. det 9 benet AUI stik samt det store klodsede Token Ring-stik. De fordele man får ved Token Ring er at muligheden for konflikt i praksis er elimineret pga den ensrettede datastrøm. De overførselshastigheder man kan vælge i Token Ring er 4Mbit/sek og 16Mbit/sek. Her kræves almindeligvis skærmet kabel men i enkelte tilfælde kan uskærmet telefonkabel bruges.

ARC-net (Attached Ressource Computing) er en ældre version. Det blev opfundet i slutningen af 1960'erne, så med en transmissionshastighed på 2.5Mbit/sek er det under alle omstændigheder blevet forældet. Ethernettet bliver i den sammenhæng snart forsynet med muligheden 155Mbit/sek.