OSI REF. MODEL
OSI (Open Systems Interconnection) reference modellen er en 7 lags model der
beskriver/strukturerer
hvordan data overføres mellem maskiner.
De 7 lag er (startende fra det laveste lag).
1. physical layer (det fysiske lag).
2. datalink layer (data lag).
3. network layer (netværks lag).
4. transport layer (transport lag).
5. session layer (kommunikations lag).
6. presentation layer (præsentations lag).
7. application layer (program lag).
DET FYSISKE LAG
Det er i dette lag at specifikationerne for kabel, stik og det elektriske signal
er defineret. Det er også her at vi finder de fysiske lag protokoller som
f.eks. CSMA/CD. (se ACCESS-METODER
for en forklaring af CSMA/CD).
DATALAGET
Dette lags opgave er at checke for fejl og rette dem når de opstår samt styre
hvornår der sendes og modtages data.
Dette lag er generelt delt op i 2 lag, nemlig LLC (Logical Link Control) laget
som det øverste lag
og MAC (Medium Access Control) laget som det nedre lag.
MAC-laget er den del der styrer hvornår der sendes og modtages data.
Dette gøres ved hjælp af en unik 12-cifret adresse som alle netkort har
indbygget. (MAC adresse).
LLC-laget udfører fejl-detektion og fejl-rettelse og sørger for at give besked
til netværket hvis en data pakke er så beskadiget at den skal retransmitteres.
det samme gælder hvis en data pakke der er blevet sendt er beskadiget.
(kræver naturligvis at LLC-laget i en anden maskine har sendt besked om det).
NETVÆRKSLAGET
Netværks-laget sørger for at data der er sendt rent faktisk når frem indenfor
en rimelig tidsperiode.
Det er her at routing og data-strømme bliver styret. (se om routing andetsteds
på denne hjemmeside).
Dette lag er det laveste lag i OSI-modelen der kan forblive ligeglad med hvordan
det fysiske lag er opbygget.
TRANSPORTLAGET
Dette lags opgave at holde øje med de 3 laveste lag og sørge for at de udfører
deres opgaver korrekt.
Derudover leverer det en transparent logisk datastrøm mellem brugeren og den
netværks-service han eller hun bruger.
Det er også det lag der opretter forbindelse mellem maskinerne i et netværk.
KOMMINIKATIONSLAGET
Dette lag kontrollerer/styrer kommunikationen mellem brugerprogrammer over netværket
og sørger for at datapakkerne der modtages bliver "læst" i den
rigtige rækkefølge af maskinen.
Det er også dette lag der styrer sikkerheden og opretter forbindelse igennem
transport-laget.
Desuden bliver 2 vejs kommunikationen styret her.
PRÆSENTATIONSLAGET
Forskelle i hvordan data (f.eks. text) vises styres i dette lag.
Et eksempel kunne være hvordan en UNIX-type linjeskift (CR) (Carrier Return)
skal vises på en maskine der kører MS-DOS-type. For at blive vist ordentligt på
den maskine der kører MS-DOS-type skal det typisk konverteres til CRLF (Carrier
Return Line Feed).
PROGRAMLAGET
Programlaget er hvor brugerprogrammerne ligger. Det er her at filadgang,
fil-kopiering og ligende styres.
Når man f.eks. over netværk kikker på en anden maskines harddisk sker det
igennem dette lag.
Som det nok ses er dette her en meget grundlæggende gennemgang af OSI-modellen,
Og hvis du ønsker en mere detaljeret gennemgang af OSI-modellen vil jeg henvise
til nedstående hjemmeside som der har en del links til andre OSI relaterede
sider på nettet.
Du skal bare trykke på nedstående link, Og når du er på siden så søg, med
den på siden indbygget søgemaskine, efter OSI.